Lige nu er jeg gravid. 30+6, dvs uge 31 for at være helt præcis. Jeg har haft en relativt let graviditet indtil videre. Ingen problemer med opkast, bækkenløsning, smerter af nogen slags, kvalme, halsbrand eller nogen af de andre ting, som gravide kan døje med.
Jeg har faktisk haft det ret let. Og jeg er faktisk endnu ikke særligt stor, men det kan godt ses at jeg er gravid.
Alligevel har jeg ikke redet siden d. 22 september. Det startede ud med at være manglende overskud fordi jeg døjede med en enorm træthed og manglende overskud, så havde Fleur et hævet ben jeg lige ville give lidt tid og tålmodighed, så kom der bare kedeligt vejr. Og nu har jeg ikke rigtigt lyst til at sætte mig op, fordi jeg er blevet ” så stor ” og ikke har redet flere måneder, så jeg er nået dertil at selvom jeg har en meget rolig pony som jeg stoler helt og aldeles på, så har jeg ikke lyst til at skulle op og ride en tur alene. Ligesom jeg også har betænkeligheder ved det at komme op og ned – igen, selvom min pony er helt og aldeles rolig så tænker jeg på hvad jeg bære rundt på inde i maven. Og fordi jeg har holdt pause siden september, så tror jeg også at min krop ville brokke sig over det.
Jeg ved at mange andre rider under graviditet, nogen rider næsten helt indtil de skal føde – det vil jeg på ingen måde udskamme eller nedgøre, det her står for egen regning, hvordan jeg har det med ridning og graviditet.
Men jeg har igennem det her også opdaget, eller måske rettere jeg er blevet bekræftet i at jeg har hest for at ride. Jeg savner det noget så vederstyggeligt! Og jeg skal gerne erkende, at Fleur ikke får den samme opmærksomhed nu hvor hun ikke rides, som tidligere hvor hun blev redet. Jeg bruger ikke mange timer på at strigle, eller på at lave noget fra jorden.
Det siger mig absolut intet, det med at træne fra jorden. Fleur er heller ikke særligt motiveret for det – hun skal nok gøre det og forstår godt klikkertræning, men der er ikke megen gejst sammenlignet med når vi er på tur. Hun bliver striglet måske en gang om ugen, hun kommer på banen og løber rundt måske hver 2-3 uge – iøvrigt heller ikke noget, der siger damen noget, hun skal bedes om at bevæge sig rundt.
Jeg har større tendens til at smutte i stalden, muge også kører videre. Kan jeg se hende på folden, fra stalden af så går jeg ud og klør hende lidt på halsen og giver hende nogle godbidder, kan jeg ikke, så køre jeg efter at have muget.
Og det er nok upopulært og sige, det med at man har hest for at ride. Jeg har tidligere fortalt om, at jeg også elsker dressur, at det motivere mig en del og at det har været svært for mig at acceptere at Fleur ikke kan det længere, men kun bruges til tur ridning. Men det er dælme også svært, slet ikke og ride. Det er virkelig gået op for mig, at ridning er den del der motivere mig ved at have hest. Lidt som de der spiller håndbold er motiveret af det, det er ikke det samme for dem, at spille fodbold selvom det også involvere en bold.
Fleur hygger sig da på folden og lider ingen nød andet end hun er blevet lidt tyk, men ellers har hun det fint. Jeg ville heller ikke aflive hende eller sælge hende, hvis hun ikke længere kunne rides. Ikke i første omgang, det ville komme an på en hel del ting. Men ville jeg ærge mig gul og blå og have svært ved at acceptere det? Ja. Jeg har hest for at ride – det er det der motivere mig ved, at have hest.
