Jeg arbejder som social og sundhedshjælper og i mit arbejde har jeg stor fokus på arbejdsmiljø, da jeg ikke ønsker at udsætte mig selv for noget der kommer til at gøre ondt og kan skade mig. Jeg skal holde længe endnu – min folkepensionsalder er 73 år og jeg er nu 28år.

Forleden stod jeg i to situationer, hvor jeg skulle udføre nedre hygjene på borgere der ikke havde en plejeseng. De skulle hjælpes med vask forneden, imens de stod op. Det gjorde at jeg skulle stå meget foroverbøjet og krøllet sammen, for at kunne hjælpe og i det hele taget se hvad jeg lavede og for at udføre mit arbejde ordentligt – som egentligt aldrig kan blive helt godt og korrekt, da jeg ikke kan se ordentligt hvad jeg laver.

Og hvad i alverden har det så og gøre med heste? Oplevelsen fik mig til at tænke på, om arbejdsmiljøet inden for hestefagfolk, er noget der er lige så meget fokus på, som der er i alle mulige andre brancher?
Jeg udfylder APVer ( arbejdspladsvurdering ), laver skadesanmeldelser, skriver observationer, får hjælpemidler og alverdens andre ting – fordi jeg skal kunne udføre mit arbejde, uden og få ondt i ryggen eller andre steder i kroppen. Men jeg sørger også for, at jeg ikke får ondt i psyken – det psykiske arbejdsmiljø skal også være i orden.

Men hvad med smeden? Dyrlægen? Fysioterapeuten? Sadelmageren? Berideren? Agronomen? Og alle de andre fagfolk vi omgiver os med? Har de et godt arbejdsmiljø og har den gennemsnitlige hesteejer fokus på, at gøre det bedst muligt for dem? Eller har vi bare konkluderet at ” sådan er det når man arbejder med heste – så må de finde sig i det ” ?

Billed 1 venligst udlånt af Tine’s Beslagsmedie, smed i arbejde – billed 2 venligst udlånt af Natural Horse Treatments By J, behandler i arbejde. Billederne illustere ikke dårligt arbejdsmiljø, men hestefagfolk i arbejde.

Jeg læser ind imellem indlæg på Facebook, hvor folk skriver at de har hest i løsdrift og ikke kan finde en smed, fordi de ikke kan tilbyde en hest med tørre ben/hove grundet manglende boks. Men hvorfor er det okay at smeden skal udsættes for våde ben – med risiko for at både han og/eller hesten kommer til skade? Det er så vigtigt, at man har mulighed for boks/lukke af til løsdriften eller andet, så smeden kan stå med tørre ben/hove på hesten. For at smeden kan udføre arbejdet korrekt og se hvad han/hun laver.

Det er lige så vigtigt, at hesten kan stå stille – og at den kan stå alene inden for, uden og hoppe rundt. Det gælder både for besøg fra smeden, dyrlægen, behandleren eller andre. Det er til fare for hesten selv og fagpersonen man har ude, med en hest der ikke kan stå stille. Og det gør det en del sværere og udføre arbejdet godt for fagpersonen, hvis hesten er urolig og ikke står stille – eller måske endda sparker eller går på bagben. Selvfølgelig kan man have en hest der har ondt eller har et traume, men her arbejder man på at det bliver bedre – det er forhåbentligt ikke meningen af hesten til evig tid, skal hoppe rundt når dyrlægen eller smeden er der.

Det er i den grad også vigtigt med et plant underlag – og at stå et sted hvor der er læ og tørt, uanset om vi snakker smed, dyrlæge eller behandler til hesten. For at de kan udføre deres arbejde ordentligt. Ingen skal arbejde i konstant træk/kulde, ingen skal stå og ikke kunne udføre arbejdet ordentligt – fordi de ikke kan se om hovvinkelen er skæv, eller det er underlaget der er skævt. Eller se om hesten er skæv i kroppen, fordi underlaget er lige så bulet som en fold kan være.

Ligesom jeg ikke kan vaske en borger for neden korrekt hvis vedkommende står op – så kan en smed, dyrlæge eller behandler heller ikke udføre sit arbejde korrekt eller godt nok, hvis de ikke har det rigtige og bedste udgangspunkt – som plant underlag, tørt underlag, godt lys, plads nok, hest der står stille og tør hest.

Jeg oplever tit sætningen ” du har selv valgt jobbet, så du kender vilkårene ” – både inden for mit fag, men også i forhold til alle mulige andre jobs uanset om det er inden for hesteverdenen, håndværkere eller andre. Sådan skal det ikke være – man har valgt et arbejde, fordi man brænder for det, fordi man godt kan li’ sit arbejde og det man omgiver sig med, det man laver. Fordi man har et arbejde man holder af, skal man ikke finde sig i arbejdsmiljø – uanset om du er pedel, social og sundhedshjælper, fabriksarbejder, dyrlæge, gartner eller hvad du er. Et godt arbejdsmiljø er nødvendigt for ens trivsel – fysisk som psykisk. Det er nødvendigt for at vi kan holde længst muligt og kan have det godt imens vi lever.

Psykisk arbejdsmiljø er i den grad også vigtigt! Jeg læser tit historier i medierne om borgere der er utilfredse med et plejehjem eller hjemmeplejen. I den historie står der altid nogle medarbejdere, som nok har en anden fortælling. Men fordi de har tavshedspligt kan de ikke udtale sig – selvom de har handlet korrekt og der er en helt anden side af sagen, end den der er i medierne og nu får folk til at efterlade hadefulde beskeder i kommentarfeltet.

Det samme gør sig gældende for dyrlæger, smede og andre hestefagfolk – der findes oceaner at indlæg på fx Facebook hvor smede, dyrlæger og andre fagpersoner svines til med grimme ord, eller man frarådes og bruge dem fordi ” han/hun ødelagde min hest “. Der er højest sandsynligt en anden side af sagen, men den hører vi bare ikke. Vi hører ikke den anden side af historien, når der kommer et indlæg op fra en der advare om en fagperson og om at fagpersonen har ødelagt vedkommendes hest – og vi tænker nok heller ikke over, hvilke psykiske konsekvenser det har, at blive lagt for had på internettet.

Screenshot af eksempel fra opslag på Facebook, hvor dyrlæge omtales i ikke særligt pæne gloser.

Selvfølgelig må man dele sine oplevelser, men vi skal bare huske, at få formuleret os pænt og tænke på, at den vi skriver om også kan læse det. Der er foreskel på hvordan man beskriver og deler sine oplevelser – det kan godt gøres, uden at være nedladende og udtrykt med had.

Hestefagfolk oplever også sure hesteejere – ligesom jeg oplever sure pårørende.
Det kan fx være at hesteejeren måske ikke har den store forståelse, når de får af vide at ” Lotte er for tyk, hun er nød til at komme af græsset, ellers bliver hun forfangen “. Hvorefter smeden eller dyrlægen skældes ud, fordi Lotte hun er aldeles ikke tyk og Lotte har gået på græs i 10 år, så det kan hun sagtens blive ved med!
Eller fysioterapeuten der henviser til en dyrlæge, fordi Lotte har ondt og fysioteraptuen mener at vedkommende ikke kan løse problemet, at der skal en dyrlæge til. Og derfor bliver overfust fordi ” jeg har betalt for at få hesten fikset og Lotte fejler ikke noget andet! “.
Ingen bør overfuses på deres arbejde og finde sig i, at blive talt ned til. Uanset hvad du arbejder med.

Det sker også at fagfolk hænges ud for ikke at ville komme igen, at en hesteejer ikke kan få fat i nogen – at man ikke kan få en smed ud, ikke kan få en dyrlæge ud. Hvem ved hvad der er gået forud for det? Er det pga. psykisk dårligt arbejdsmiljø og en ejer der har overfust dyrlægen? Er det fordi det fysiske arbejdsmiljø ikke er i orden og det er umuligt for smeden at udføre arbejdet korrekt? Eller fordi der ikke bliver betalt og det ikke er til at indkræve den manglende betaling?

Så næste gang din smed, dyrlæge, sadelmager, fysioterapeut eller hvem der er du har ude til hesten ikke ønsker og komme igen eller ønsker noget ændret pga. arbejdsmiljøet – så tænkt på hvis det var dig selv, der skulle gå i dårligt arbejdsmiljø, fysisk som psykisk imens du var på arbejde. Det er der ingen der har lyst til – så det skal hestefagfolk heller ikke. Ligesom du ikke har lyst til at set dig selv og/eller dine kollegaer hængt ud i medierne eller på Facebook, omtalt i mindre pæne gloser – så lad være med at gøre sådan ved dyrlægen, smeden eller andre.