” Hun lyder som en der bare skulle finde en rideskole ” og andre nedladende kommentarer

” Hun lyder som en der bare skulle finde en rideskole ” og andre nedladende kommentarer

10. januar 2023 Af fradressurtiltur

I sidste uge skrev jeg et indlæg om at jeg savnede og ride, da jeg lige pt. er gravid og derfor har valgt ikke og ride. Jeg savner og ride og det der motivere mig ved og have hest, det er at ride – hverken min pony eller jeg synes jordtræning er specielt spændende, vi gør det lidt ind imellem men det er ikke noget vi finder særligt motiverende. Jeg holder ikke mindre af min pony af den grund, at jeg lige nu ikke rider, jeg savner det bare. Indlægget kan læses her:

https://fradressurtiltur.ridersnotebook.dk/jeg-har-hest-for-at-ride-og-jeg-savner-det/

Indlægget blev udvalgt til Blogspot af Zibrasport og de har derfor lagt det op på deres Facebook side. Det har medført en del kommentarer på Facebook.
Mange af de kommentarer der kom, kom sig af at mange kun havde læst de få linjer Zibrasport havde lagt op og ikke selve det blog indlæg jeg har skrevet. Hvilket er noget der sker ofte – at folk kun læser en overskrift eller skimter noget, dømmer ud fra det og kommer så med deres mening. Desværre gør det, at man ikke får alt indholdet med, hele konteksten. Som det også var tilfældet her med mit blog indlæg.
Det er så vigtigt, at man får læst hele den artikel, blog, indlæg eller hvad pokker det er – i stedet for kun en overskrift.
Det oplever jeg også ofte inden for mit arbejde i ældreplejen, hvor der ofte er artikeler, som kommer med alverdens skandaløse overskrifter men hvis man gennemlæser hele artikelen, så er indholdet noget helt andet.

Imellem de kommentarer, var der så flere, der var knapt så pænt skrevet. Der er en masse fokus på at vi skal tale pænt til hinanden og det vil jeg gerne sætte fokus på. Jeg er en gammel rotte i det med at begå sig på internettet og i debatter – men alligevel, så rammer kommentarer som det her. Især når det kommer fra nogen, der tydeligvis ikke har læst mit blogindlæg, men kun har læst overskriften. Og nogen, som har skrevet lige hvad de tænkte, uden at tænke nærmere over hvad det bidrager med eller gør ved modtageren.

Jeg ved ikke hvad, man får ud af og skrive sådan her om et andet menneske. Hvad bidrager de her kommentarer med? Andet end at være sure på mig? Og tale ned til/om mig? Være nedladende? Jeg ved det ikke. Hvorfor skrive sådanne kommentarer? Hvad gør de godt for? Hvad får afsenderen ud af det? Jeg lære i hvert fald ikke noget, får ikke lyst til at ændre noget eller indgå i en dialog. Så umiddelbart kommer der intet godt ud af det – kun negativt.

Jeg ville sådan ønske, at der på internettet kunne være dialog i stedet for nedladende kommentarer. Det ville være skønt, hvis man i stedet for at dømme promte og komme med sin uforbeholdne mening, lige tænkte over hvad man bidrog med. Måske det man vil sige kan omformuleres? Måske det man vil sige, er noget man burde nøjes med at sige til en veninde i stedet for at kommentere det på Facebook?

De her mennesker, der har skrevet de her kommentarer ville jeg egentligt gerne snakke med – have en reel dialog med, så man måske bedre kunne forstå hvad jeg mener. Men jeg har egentligt heller ikke lyst til, at snakke med nogen der har skrevet sådan om/til mig og promte dømt mig tilsyneladende uden og have læst blog indlægget – og hvis de har, så har misforstået indholdet. Det er heller aldrig rart, at starte en dialog med nogen, hvor udgangspunktet er ubehagelige kommentarer.

Selvfølgelig skal der være plads til forskellige meninger! Det er intet problem. Problemet er måden de serveres på. Ligesom det er et problem, når man går efter manden og ikke bolden. Og det er et problem, når den kommentar man kommer med, ikke bidrager med noget andet end og være nedladende. Når kommentaren ikke bidrager med noget konstruktivt, men bare er et surt personligt opstød.

Kunne kommentarerne her være endnu værre eller er de overhovedet grimme? Ja, de kunne være meget værre, jeg har igennem tiden fået alverdens værre ting og vide. Men uanset, om de kunne være meget værre, så er det stadig kommentarer der ikke gør noget andet end og tale ned til afsenderen og ikke bidrager med noget, andet end surhed.