Det er dyrt og have hest – det ved alle os der har sådan en. Det ved også vores familie og venner – de ved vi bruger en masse penge på vores hobby hver måned. Og at vi for de samme penge, sagtens kunne komme syd på 4 gange på et år eller købe en lækker bil.

Men vi vælger at bruge pengene på hesten. Et bundløst hul som min kæreste kalder det.

Når alt kommer til alt – er den pengepung vi bruger af så også bundløs? Er der nogen grænser for hvor mange penge, man vil bruge på ens hest, ens gode ven, ens soulmate? For de fleste, så er der på månedsbasis en grænse for, hvad de har råd til at udgifter i forhold til opstaldning, smed og andet. Nogen har råd til fuldpas på det lokale ridecenter med alverdens faciliteter, andre har råd til løsdrift eller selvpas med ingen faciliteter.

Men en ting man ikke kan lade være med at nævne, hvis man siger hest – det er dyrlæge. De fleste der har hest, har også haft en dyrlæge ude og vi ved, at det hurtigt kan koste en del penge. Enten fordi man ikke kan finde ud af hvad hesten fejler, så der skal flere undersøgelser til, eller fordi hesten har akut brug for hjælp midt om natten eller fordi der skal en operation til, for at hesten kan fungere igen.

Nogen har forsikret deres hest med en sygeforsikring der dækker nogle af udgifterne til dyrlæge – andre ikke. Jeg har selv aldrig fået det gjort at forskellige årsager og nu er det for sent, min pony er 16 år og har flere skavanker, så hun ville ikke kunne forsikres andet end der ville være en masse forbehold og grundet alderen, ville hun trods tidligere forsikring også være smidt ud af forsikringen nu.

Jeg står lige nu med en pony der har et lettere hævet og lidt varmt ben, ingen halthed. Jeg har haft dyrlæge ude, hun har fået både antibiotika og smertestillende ( som også er antiinflammatorisk ). Men benet er stadig hævet. Spørgsmålet er så; hvad er årsagen til det er sådan? Mulighederne er mange. Det kan være gigt – det kan ses på røntgen. Det kan være noget ledbetændelse og det kan være 117 andre ting. Men uanset hvad, skal der en udredning til. Nogle ting kan ses på røntgen, imens andre kun kan ses på scanning  – og igen, så er der ting, der ikke kan ses på de to ting men hvor der skal andre metoder til.

Lige nu står jeg og er gravid. Til marts bliver jeg mor til en bette fyr. Det er også noget der koster en masse penge, der skal anskaffes ting og der er månedlige udgifter.

Jeg har en pony, der i forvejen har rigtig mange skavanker også er hun 16 år. Hun er ikke en der kan sælges, hun er heller ikke en jeg vil låne ud. Hun er en hyggepony med begrænsninger og hvor der også skal tages hensyn i hvor og hvordan hun opstaldes, samt hvad hun får og spise. Altså ikke lige en kandidat til at videreformidle.

Med de ting i mente, er jeg kommer frem til at jeg har en økonomisk bagkant. Det er for mig et tabu og snakke om – det med, at jeg ikke vil gældsætte mig, ofre hele min opsparing, ikke vil bruge uendelige mængder penge på min skønne pony jeg de sidste 10 år. Som jeg selvfølgelig holder af. Min kæreste siger, at vi holder et års landesorg når hun ikke er her mere.

Hvis hun var en frisk 5 års med hele livet foran sig, som var godt på vej i hendes uddannelse, så var mit syn på det måske anderledes – så ville jeg måske gerne gå længere. Men Fleur har gjort det godt, hun er skøn som hun er, men hun har også bare mange skavanker og er en hygge/halv pensionist pony på 16 år.

Så uanset hvor upopulært det kan være og sige, så vil jeg ikke bruge uendelige penge. Det kan lyde hårdt og er det nok også – nogen vil måske direkte synes det er synd, at jeg ikke kan være det bekendt.

Lige nu lader jeg hende være, hun er ikke halt, er ikke nedtrykt og har det godt. Så hun får bare lov til at gå og blive hygget om ind imellem. Jeg er alligevel snart for tyk til at jeg vil sætte mig op og ride, så hun får helt naturligt ro og pause. Skulle situationen ændre sig, hvor hun bliver halt og får ondt – så tager jeg den der fra.

Men jeg kommer ikke til at sende hende til udredning på et dyrehospital eller have dyrlæge ude 4 gange, for at finde ud af hvad hun fejler. Det er min økonomiske bagkant. Jeg vil ikke ligge 30.000 kr i udredning, der prioritere jeg ganske enkelt ikke mine penge som det ser ud nu.
Ligesom jeg heller ikke vil bruge de penge en indlæggelse for kolik, et brækket ben eller andet vil koste. Eller hvis det skulle vise sig at det hun fejler, kræver diverse indsprøjtninger, behandlinger og operationer, nej, det kommer ikke til at ske.

Det er helt okay, at man i et langt sygdomsforløb er løbet tør for penge. Det kan være man kan løse eller finde ud af hestens problemer, men det vil kræve flere udgifter til udredning, flere udgifter til medicin og behandling – måske finder man problemet, måske ikke. Måske bliver det godt igen, måske ikke. Det er okay at sige stop – også selvom det er af økonomiske årsager.

Jeg holder af min pony og synes hun er det skønneste, jeg vil uden tvivl savne hende den dag hun ikke er her mere – men min pengepung er bare ikke uendelig. Men det er svært og sige højt. Jeg føler virkelig det er et tabu, at man ikke vil ofre alt og har en grænse. Jeg håber, at jeg ved at sige det højt, kan gøre det mindre tabu, lettere at snakke om.