Lige nu er der VM i fodbold i Qatar. Og hvis det er gået nogens næse forbi, så er der gevaldig meget kritik til mange i forbindelse med det. FIFA for at lade Qatar få VM, Qatar for deres elendige arbejdsvilkår for de der har bygget stadions samt deres ikke eksisterende rettigheder for fx LGBT personer, DBU og andre foreninger for at overhovedet ville deltage og støtte noget hvor mange mennesker er døde og støtte et land med dårlige vilkår for LGBT personer.

Næsten hver dag er der en ny artikel med kritik – hvis det ikke er kritik, så er der en artikel der gør opmærksom på noget, der ikke er som det plejer eller skal være anderledes fordi det afholdes i Qatar.

Alt denne kritik fik mig til at tænke på, at når det kommer til ridning, så har vi en helt anden kultur i forhold til kritik. VM i ridning er slut – men det drejer sig egentligt om hele hestesporten.

For det første, så er der nærmest intet kritisk jounalistik og finde omkring ridning – hverken i de nationale medier, internationale eller hestemedier. Det trods at der tydeligt er mange ting og tage fat på. Vi har efterhånden mange gode studier på heste, fx ved vi at stramme næsebånd ikke er godt for hesten, vi ved hvordan pain face ser ud, vi har fordringer der beskriver hvordan en piaffe skal se og og bedømmes. Der er en masse ting der åbenlyst finder sted – men som ingen nævner noget om.

Hestemedierne kan sagtens bringe artikeler omkring at fx stramt næsebånd er dårligt eller et pain face ser sådan her ud. Artikler med fakta i. Men de retter ikke kritikken imod nogle ryttere eller forbundene, de viser ikke at sådan her ser pain face ud på x rytters hest eller denne her rytter rider med stramt næsebånd. Tør de ikke gå til stålet eller vil de ikke? Og hvis de ikke tør, hvorfor så ikke?

Der er stille, helt stille med kritik i hestemedier. De almindelige personer/ryttere der så forsøger og komme med noget kritik får ofte af vide, at de skal klappe kaje – for de er ikke professionelle ryttere eller andre højt på strå, så hvad ved de om noget som helst! Og det er professionelle så der er intet galt, de behandler dyrene godt! Igen, selvom vi har studier og andet, der viser fx hvad stramme næsebånd gør, ligesom både videoer og billeder efterhånden er så gode, så man ikke kan afskrive tingene med dårlig billede kvalitet.

I hesteverdenen er det blevet til, at man ikke må være negativ medmindre man er noget ved musikken. Modsat andet sport hvor fans ivrigt er sure når FCK ikke lige vinder en kamp, eller hvis landstræneren ikke vælger og tage den ene spiller med på holdopstillingen. Medierne er iøvrigt også tit her ude med artikeler der nævner de her beslutninger – at FCK tabte kampen eller at landstræneren ikke har valgt den her spiller ikke er med. Men der er ingen der får af vide, at de skal tie stille og de intet ved om fx fodbold, at de ikke kan/må kritisere når de ikke er professionelle fodboldspillere eller landstræner.
Det gælder i mange andre henseender end lige fodbold – det kunne være kager, kunst, motorsport, hvad der sendes i fjernsynet, mode, kom selv på flere ting vi gerne kritisere ivrigt både som personer men også i medierne.

Generelt oplever jeg hesteverdenen som et at de eneste steder, hvor toppen er fredet og hvor generelt alle er fredet for kritik – men især toppen. Hvor du intet har og skulle have sagt, medmindre du kender nogen der kender nogen, eller du selv er noget stort. Det hele bliver meget indspist og kun for de indviede. Og det er ærgerligt.
Vi skal være glade for at vi har en masse gode studier på heste, vi skal være glade for at vi har en masse opmærksomme og ivrige hestefolk der gerne vil gøre opmærksom på, hvis noget ikke er godt.

Selvfølgelig skal man ikke kritisere bare for at kritisere. Kritik skal også formuleres sagligt. Men vi har så meget fakta, vi har så mange studier på det ene og andet, så meget der fortæller hvad der er dårligt for heste, hvad der ikke er velfærd. Vi ved en masse. FEI og DRF har også fordringer selv der fint beskriver hvordan tingene skal være.
Og alligevel så er der øredøvende stille, når det kommer til at medier – både nationale og hestemedier, at sige noget negativt om ridningen. Og øredøvende stille, når det kommer til at have en kritisk tilgang.

Jeg synes det er ærgerligt, at der blandt både topryttere og forbundene – og egentligt hesteverdenen generelt florere en konsensus om at hvis du ikke har noget godt og sige, så ti stille. Det bliver der jævnligt delt memes og citater omkring på diverse rytteres sociale medier. Hvis vi skal gå efter det, så oplever vi efter min mening ikke fremskridt. Vi får heller ingen ændringer. Hvis nogen er kritisk omkring noget man gør – så svar på kritikken i stedet, det kunne være begge blev klogere og man bliver husket på hvorfor man gør, som man gør når man skal forklare det.