Jeg tror næsten alle hestefolk har hørt sætningen ” biddet er ikke hårdere end hånden der holder det ” en eller flere gange. Den bruges tit om bid som fx pelham eller 3 rings bid. 

Jeg synes bid er spændende – der findes så mange af dem! Jeg er faktisk blevet lidt nørdet på området og har en masse bid, en hel samling, bare fordi jeg er nysgerrig, for at afprøve dem, have dem i hænderne. Min kæreste synes jeg er lige gakkelak på det punkt, men altså – vi har jo alle vores laster! Jeg kunne godt have en drøm om at kører ud hjælpe folk med at finde det rette bid, hvem ved, måske bliver det til noget på et tidspunkt?

Hvad baggrund har du så for at kunne sige noget om bid? Jo – sådan cirka samme som alle andre kan få. Der findes nemmelig ingen uddannelse inden for bid. Der findes dyrlæger der er specielt nysgerrige på området fx Christina Suntum Sørensen der har skrevet bogen ” Bag om biddet ” – som iøvrigt kan anbefales, det samme med de youtube videoer hun har om bid. Men der er ikke nogen specefik uddannelse, der er ingen fagpersoner eller andre der på deres uddannelse lære mere om bid end andre eller i det hele taget lære om det.
Men – da jeg ikke er fagperson, kan jeg godt opleve en vis skepsis omkring min viden om bid – sammenlignet med fx en toprytter eller en ansat i en rideudstyrsforretning, selvom udgangspunktet er ens; der er ingen uddannelse på området, det hele er learning by doing også at læse sig til den viden der er, samt videnskab – som fx vægtstangsprincippet er.

Videre til sætningen: ” Biddet er ikke hårdere end hånden der holder det ” – som i mine øjne er det jeg vil kalde for bullshit. Det er løgn.
Et bid er i mange tilfælde hårdere end hånden der holder det – det er derfor vi bruger bid som fx pelham, fordi det er hårdt, fordi det virker.

Et pelham bid fungere ud fra det der kendes som vægtstangsprincippet. Det der fx også gør, at du med et koben, kan åbne noget som du ikke ville have krafter til at gøre med armene alene. Derfor gør det, at når du tager fat i et pelham bid, så mærker hesten 3 gange mere i munden. Dvs. tager du med fx 5 kilo i tøjlen – hvilket er ganske “lidt”, en rytter kan sagtens tage med 20 kilo uden at være top trænet, så 5 x 3 så mærker hesten 15 kilo i munden. Det kan man som rytter ikke mærke – men hesten kan mærke det.
Og det er derfor pelham bid virker på en hest, der er stærk og løber – så får den pelham på og pludselig kan rytteren styre hesten, det handler ganske enkelt om, at smerten i munden, er større end på fx et alm trensebid, der jo ikke har vægtsstangeffekt.
Med et pelhambid vil der udover de mange kilo hesten mærker i munden også være ekstra pres i nakken og på kæben. Kilo der kan tilføjes til det samlede regnskab af alt det ekstra pres hesten får på sig.

( billedet er taget af mig )

På billedet ses et pelham bid, som der udover bruges med deltatøjle. En deltatøjle bør ikke bruges på pelham. Pelham er lavet til at have to tøjler – derfor de to øjer. En tøjle til alm trensebid, nederste tøjle til vægtstangseffekt. Så man kan nøjes med at bruge tøjlen med vægtstangseffekten når der er brug for det og ellers kun bruge tøjlen med trensebid. En deltatøjle ( på billedet, den mørke brune der forbinder de to øjer ), gør ikke et pelhambid mindre stærkt, det mudre i stedet for bare signalerne og gør at man ikke kan adskille signalerne imellem trensebid og vægtstangseffekt, men at der i stedet hele tiden gives signal med vægtstangseffekt.
Hvis man har behov for noget mere mildt end pelham, bør man bruge kimblewick bid i stedet for deltatøjle på pelham.

Med bid med vægtstangseffekt, bør man heller aldrig bruge nederste næserem på et næsebånd – eller i det her tilfælde på billedet, hannoverransk næsebånd. Kandar i dressur må fx heller ikke bruges med nederste næserem. Det er ganske enkelt unfair for hesten – den har behov for at kunne flytte rundt med tunge og dermed også bid ( da bid med vægtstangseffekt ændre position i munden, grundet denne effekt ) og for at kunne åbne munden og løsne presset, ellers vil der konstant være pres på hesten inden i munden. Der udover, så er der med nederste næserrem, krydsnæsebånd eller hannoverransk en god risiko for at hesten bliver nevet i huden og at kæden på biddet, kommer i klemme med næseremmen.

 
( alle billeder er taget af mig )

Et andet bid, der ofte ryger med i kategorien ” biddet er ikke hårdere end hånden der holder det ” – er tre eller firringsbid, eller to rings, nogen kalder det også pessoa bid – det afhænger af hvordan man tæller antallet af ringe, om man kalder det, det ene eller andet. Biddet hedder på dansk noget ganske misvisende, i forhold til hvad det egentligt er for et bid – og hvad det kan. På engelsk hedder biddet ” dutch gag bit ” hvilket betyder hollandsk gag bid.

Mange ved nemlig ikke, at biddet har gag effekt, men det har det. Gag effekten kommer sig af, at biddet er i stand til af at glide på mundstykket. Des ses også tydeligt på billederne, især det næstsidste billede. Så biddet har både gageffekt, som et gagbid – men fordi tøjlen fæstnes under mundvigen, så har det også vægtstangseffekt. Hvilket gør det til et meget stærkt bid. Gageffekt er når læberne ( mundvigen ) og nakken trækkes tættere på hinanden, hvilket ses på billede et. Et gag bid, er biddet på det sidste billede.
Biddet bruges meget ofte forkert – men bør egentligt ikke, efter min mening bruges, pga at det har både gag og stangeffekt – gag effekten beder hesten tage hovedet op, imens stangeffekten beder hesten sænke hovedet, hvilket giver en signal forvirret hest. Heste med tre/fir ringsbid, ses også ofte gå som på billede et og to – hovedet trukket op og ind, eller hovedet trukket op, fordi signalerne forvirre den.
Fordi det har vægtstangseffekt, burde det også bruges med en kæde på, for at forhindre biddet i at overrotere som det gør på billederne – om end det ikke ville gøre biddet mere mildt, men bare gøre at vægtstangseffekten træder ind hvor den skal og forhindre overrotationen.
Tre ringsbid, bør som andre bid med vægtstangseffekt, ikke bruges med noget neden om biddet heller – uanset om det er micklem trensen, hannoverransk næsebånd, nederste næserem eller hvad det er.

Det der sker når man tager i et bid med gag effekt er: 1 – Rytteren tager i tøjlen
2 – Mundstykket kører op af bidringene mod kindtænderne.
3 – Stangeffekten øges ( kan være 2-3-4 gange stærkere end det man tager med i tøjlen afhængigt af stanglængden ). Og fordi mundstykket kan kører op ad bidringene, så bliver stykket under biddet længere end det over og man har dermed et endnu stærkere bid og endnu mere stangeffekt end hvis det hang løst ned. ( man laver en fremadrotation af biddet ).
4 – Alt imens trækkes mundstykket henover laderne og tungen ( afhængigt af mundstykkes udformning )
5 – Tungen bliver mast bag mundstykket der glider på bidringene.
6 – Mundstykket kan nu ikke komme længere og hvis der er kæde på, så er det nu den træder i kraft og giver pres på kæben og lader, alt imens alt ovenstående stadig sker. Er der ikke kæde er der alt ovenstående og presset er konceneret imod kindtænderne (nakkepres).
7 – Er næsebåndet/remme strammet, træder det så nu også til og forhindre hesten i at åbne munden og undvige det ovenstående.

Men er du så totalt imod bid og mener at bidløs bare er det eneste rigtige og at stærke bid bare er noget møg? 
Nej, overhovedet ikke. Faktisk har studier vist, at næseryggen er mere følsom over for pres end tungen, hvorfor bidløst ikke nødvendigvis er bedre. Jeg mener, at vi som ryttere bør være klar over hvad vi har i hænderne. Jeg mener, at vi skal være klar over at når vi ligger et fx pelham bid på hesten, så skal vi være klar over, at hesten reagere nu fremfor på et trensebid, fordi det gør mere ondt. Ligesom jeg mener, at vi som ryttere bør være klar over, hvilke signaler et 3 rings bid giver og hvorfor det derfor ( efter min mening ) ikke bør bruges.

Så jeg er overhovedet ikke imod bid – og faktisk heller ikke bid med vægtstangseffekt, så længe de bruges af en der ved hvad de har med og gøre, ved hvordan det skal indstilles ( kæden ) og ved, hvordan det kan påvirke hesten i munden.

Hvis du er blevet nysgerrig på bid, så kan jeg anbefale bogen ” Bag om biddet ” og videoerne youtube, af Christina som kommer frem hvis du søger på hestemund. Der udover findes Facebook gruppen ” Horses: Proper Bits and Bitting techniques ” godt nok på engelsk, men der er en masse gode videoer, tegninger og viden.