Min blog hedder ” Fra dressurrytter til turrytter ” af en årsag. Jeg er oprindeligt dressurrytter til fingerspidserne. Dressur er hvad der motivere mig – det at mærke udviklingen, kunne justere detaljerne, ride en perfekt øvelse, når noget endelig lykkedes – det er bare det der motivere mig allermest!

Så min pony og jeg har derfor også redet en masse dressur da jeg fik hende – vi har startet op til LA2 på D plan, men fordi jeg er voksen så er det imod heste vi har startet. Vi har klaret os fint i feltet – når man ikke har en hest med store gangarter, så er det med og ride præcist og stabilt, det er der pointene skal vindes. Øvelserne skal laves korrekt.

Vi nåede endda også til at lege med øvelserne til højere LA klasser og jeg havde ambitioner om, at jeg gerne ville starte en MB. Så vi begyndte og øve changementer, skridtpiouetter og travers. Ikke fordi jeg er det store konkurrence menneske – bare fordi jeg synes det kunne være sejt og starte en MB på en pony imod de store heste.

Men Fleur blev halt på et bagben og optil det var hun blevet mere og mere modvillig når det kom til at skulle rides, primært i dressuren og det endte desværre ud i, at hun fik konstateret spat. Efterfølgende er vi aldrig kommet tilbage til samme niveau i dressur.

Fleur vil ikke længere gå til dressur, hun vil ikke sætte i trav på en ridebane – uanset alverdens opvarmning, Back On Track, tilskud, godbid for det mindste forsøg på trav, så vil hun ikke og siger klart nej tak.

Men modsat, så vil hun gerne rides på tur – hvilket dyrlægen sagde gav fin mening. Afviklingen af hoven er forskellig på blød vs. hård bund, hvorfor hun synes det er lettere at komme der ud af på tur på hård bund, end på blød bund i dressur.

Jeg har de sidste to år kæmpet meget med og acceptere at hun ikke længere ville rides på banen, ikke længere kunne være dressurhest. Så jeg har forsøgt alverdens tilgange for at få det til at vi bare ville kunne ride hvad der svare til en LC, men nej tak uanset hvad jeg har forsøgt.

Og da vi sidste gang flyttede opstaldning, har jeg fravalgt at have ridehus. Noget jeg ellers har prioriteret højt for at kunne ride dressur året rundt. Men jeg var så småt ved at acceptere, at Fleur nok ikke kom til at blive nogen LA hest igen. Så jeg valgte i stedet opstaldning et sted, hvor der var gode turmuligheder.

Langsomt har jeg forenet mig mere med tanken om det og er nu helt kommet til accept af det. Jeg forsøger ikke mere med dressur. En sjælden gang imellem kan vi bevæge os ind på ridebanen – men det er helt uden at jeg har nogen forventninger om noget, så de gange vi gør, kan det sagtens være vi bare ender med at skridte rundt derinde og måske, hvis Fleur vil så trave lidt uden jeg kræver det mindste. En sjælden gang hvert halve år, sker der et eller andet mirakel hvor hun lige gerne vil dressur også nyder jeg det, den halve time og lever højt på det, til når jeg om et halvt år igen bevæger mig ind på en ridebane.

Men jeg skal også gerne erkende, at fordi vi ikke længere rider dressur så er min motivation for at ride også droslet ned. Så jeg får ikke redet så meget, som før. Jeg har ikke noget at træne efter. Ingen mål. Det eneste vi kan, er at ride en tur ud i det blå. Måske noget distanceridning vil nogen sige? Men nej, der er for mig heller ingen motivation og finde der.
Fleur er i forvejen en med mange skavanker og hun bliver heller ikke yngre, så nu da jeg er blevet gravid har jeg valgt og tage skoene af hende. Da jeg i endnu mindre grad får redet nu, end tidligere. Da vi var på vores bedste med dressur kunne jeg ride 5-7 gange om ugen, lige nu er vi på 4 gange på en måned, hvor det er 20-40 minutter primært i skridt. Efter vi begyndte kun og ride tur, har det været 3 gange om ugen i snit.

” Prøv med noget jordtræning eller tricks! ” har jeg fået af vide – vi har også prøvet. Men det fanger mig bare slet ikke, motivere mig slet ikke som dressur gør. Det hjælper nok heller ikke på det, at Fleur heller ikke virker til at synes det er det mest inspirerende i hele verden.
Det er meget tydeligt at mærke på hende, at det helt bestemt er foreskel på ridning og det at være på jorden, det er ikke det samme. En omgang tricks træning kan ikke erstatte en galoptur igennem en skov, det giver hende ikke det samme og motivere ikke ens.

Så kunne man måske argumentere for om jeg skulle sælge? Udlåne? Få en part? Men nej. Fleur hun bliver ved mig, selvom det skær i mig, at jeg ikke kan ride dressur. Det kan irritere mig noget så grusomt, at se andre ride dressur imens jeg bare står der på jorden og ikke selv har en hest der kan det. Men jeg har accepteret det, selvom det er irriterende. Fleur har så mange skavanker og hensyn der skal tages, at hun bliver ved mig til hun ikke er her længere. At aflive hende før tid, fordi hun ikke kan bruges til det jeg ønsker kan jeg heller ikke nænne – fordi hun har det jo egentligt ganske fint nu.

Hvis jeg havde top meget overskud, så kunne jeg måske have fået en part og redet dressur på ved siden af, men jeg trives ikke med et uge der er planlagt ned til nederste detalje, så det duer ikke for mig.

Måske en gang i fremtiden, når Fleur ikke er her mere at jeg igen får redet noget dressur. For nu hygger vi på staldgangen, jeg nyder hendes selskab og har hende ind til hun ikke kan mere.

Tidligere har jeg kunne føle at jeg var forkert på den – hvordan kunne jeg dog være bitter, irriteret og ikke kunne enes med ikke og ride dressur? Jeg havde jo stadig en pony dejlig pony! Er det utaknemmeligt og have det sådan? Negative tanker kunne kører i ring. Jeg havde aldrig mødt nogen tale om emnet, så jeg anede ikke om andre havde haft det på samme måde som mig, med at være frusterede over situationen.

Men vi er bare alle alle motiveret af forskellige ting. Det er derfor der findes så mange forskellige discipliner i hesteverdenen, fordi der er noget for en hver smag. Jeg kan også sagtens følge de der har hest for at ride, har hest for at ride dressur og ikke kan enes med at have en hest gående der ikke kan det de vil og det de motiveres af. Jeg har valgt at beholde Fleur, fremfor salg, udlån eller aflivning – men jeg vil på ingen måde dømme, hvad valg andre tager da jeg sagtens kan sætte mig ind i, at man brændende er motiveret af noget og gerne vil noget, men står med en hest der ikke kan leve op til det. Og ikke har råd til en nummer to.

Det duer heller ikke for fodboldspilleren og sige, ” du kan bare begynde og spille golf i stedet ” hvis han ikke længere kan spille fodbold, det kan godt være begge ting er med en bold, men det er langt fra det samme.