Når jeg læser rundt omkring i diverse facebook hestegrupper, dukker der jævnligt indlæg op fra folk der spørger ind til et problem de har med hesten. Det kan være alt fra at hesten ikke vil tage på i vægt, det kan være den bukker eller stejler – på en eller anden måde er modvillig under rytter, det kan være den har konstant dårlig mave og det kan være alt muligt andet.

Fælles for det kan ofte være at folk skriver ” Hesten er tjekket igennem “ og ” Hvilket tilskud kan jeg give der kan afhjælpe problemet? ” også vil de egentligt bare gerne have er “quick fix” til at få problemet væk. Nogle gange mener folk heller ikke at problemet skal undersøges nærmere – fx hvis hesten har konstant tynd afføring eller den ikke vil tage på. Den skal bare have et tilskud eller noget andet foder for 117 gang, så løser det tingene.

Spørges der ind til, hvad hesten er tjekket for, så viser det sig at hesten ofte ikke er tjekket voldsomt meget – måske den kun er kigget igennem af en behandler af en slags og der udover har dyrlægen været ude og kigge på den, tjekke tænderne ( mere eller mindre grundigt ) og sige at ” den ser fin ud “.

Det betyder også, at hesten så ikke er tjekket igennem for om den kan fejle noget og at det problem man har, kan være pga. smerter eller andre fysiske problemer. Det kan være alt fra røntgen, blokader, halthedsudredning, blodprøver og sidst men ikke mindst en gastroskopi.

Når jeg siger det, så er det fordi, jeg vil fortælle historien om min pony Fleur og hendes mavesår – og hvorfor man ikke skal kigge på en hest og tænke ” den fejler ikke noget, fordi den ser fin ud “.

Det til venstre er en sur Fleur, det i midten er en Fleur der er erotisk buttet og flot blank i pelsen og det til højre er en Fleur der går skøn dressur. Men alle billeder, er billeder af en hest med mavesår.

Fleur fungerede faktisk super godt under ridning – ligesom på billedet til højre. Men en gang imellem kom der noget som jeg kastede til siden og undskyldte med 117 andre ting. Bla. var hun sur på sadel og gjorden også – men ” sådan har hun jo altid været og det er også træls og få spændt gjord “. Og hun så hun så fin ud i pelsen og var lidt tyk.

Men så pludselig en dag, stoppede Fleur med at ville gå til ridning – hun sparkede, bukkede og stejlede. Jeg afprøvede over en periode hvad der var galt – skiftede sadel, prøvede uden bid, helt uden trense, jeg prøvede uden sadel, med lammeskindssadel, på tur, jeg prøvede at have helt løse tøjler – jeg prøvede mange ting
Jeg endte med at finde ud af, at det hun regerede på, det var når jeg lagde benene til hende.

Så jeg fik en dyrlæge ud for at kigge på Fleur og tjekke tænder – der var intet galt og dyrlægen kløede også sig lidt håret. Så fik jeg en behandler ud, hun fandt lidt af hvert, men intet alvorligt. Hun kunne heller ikke lige sige, hvad det lige var Fleur skulle være så sur over.
Her kunne jeg let har sluttet det, tænkt at Fleur bare skulle tage sig sammen – at det var en idé hun bare havde fået og hun bare skulle ha’ af vide hvem der bestemte. Nu jeg både havde haft en dyrlæge og behandler ude.

Men istedet tog jeg beslutningen: Fleur skulle ha’ en gastroskopi for at tjekke om hun havde mavesår. 

Dyrlægen på hospitalet kiggede skeptisk til mig, da jeg kom med Fleur ( hun var blevet fastet hjemme fra ). Hun synes ikke lige Fleur lignede en mavesårs kandidat. Men da Fleur så blev gastroskoperet måtte hun tage det i sig: Fleur havde mavesår i grad 4 i den hvide del, dvs. blødende mavesår. 

Så var det derfor at hun var så sur – hun havde ondt og med graden af mavesår, havde hun nok haft det længe. Imens jeg havde haft hende var hun fodret med lav stivelse og grovfoder ad libitum – men det gør ikke, at hesten ikke kan have mavesår fra tidligere ejere eller at små ting her og der, til sidst gør at bægeret flyder over.

Ud fra det her har jeg lært – man skal ikke skue hunden på hårene. 

En mavesår hest behøver ikke ligne udskidt æblegrød – den kan sagtens være fed, have blank pels, ligge fine klatter i boksen og generelt se fin ud over all. Og mavesår er noget der kan have mange symptomer – og hesten behøver ikke have en masse symptomer, den kan sagtens kun have et symptom. Fleurs var surhed under ridning.
For andre gælder det, at de måske er kræsne; går fra foderet/mister interessen for det hurtigt, for nogen er det at de ofte får kolik, andre er det at de ikke vil tage på uanset hvad man gør, det kan også være en hest der har tynd afføring og man har prøvet 117 ting. Fælles er: hesten behøver ikke ligne en gammel øg, der er ved at kradse af.

En vigtig ting at sige, er også at du gerne selv må bestille tid til en gastroskopi – det kræver ikke en henvisning fra din dyrlæge. Mange klinikker er efterhånden også indehavere af udstyret til at kunne gastroskopere hesten hjemme i stalden, så man ikke skal transportere den til en klinik.
En gastroskopi er eneste måde at tjekke for mavesår på – man kan ikke tjekke med en afføringsprøve, ved at trykke på hesten eller andre måder. Det kræver et kamera i maven på hesten.

Jeg læste en dyrlæge der i forbindelse med et spørgsmål om mistanke om mavesår skrev: Alle heste har ret til minimum en undersøgelse for mavesår i deres liv. Det er så udbredt, at alle har ret til at blive tjekket for det.

Og det kan jeg kun være enig i! Men for at komme tilbage til udgangspunktet: Din hest er ikke tjekket, fordi en behandler har været ude og kigge på den, ej heller fordi en dyrlæge har kigget på den ude fra. Skal en hest tjekkes for smerter som årsag til adfærdsændring eller andre problemer, så skal der undersøgelser til – og nogle gange mere end en.