Ja min pony går med mundkurv – Nej, det er ikke tortur

24. maj 2022 Af fradressurtiltur

Forleden delte jeg et indlæg på Facebook med et billede af min pony, med mundkurv på. Straks var der folk, der likede indlægget med en grædende emoji, der var folk der skrev at det var et torturredskab, der var folk der skrev ” det er synd for ponyen ” og folk der skrev at jeg burde sætte hende på jordfold.

Så – hvorfor går Fleur med mundkurv og hvorfor mener jeg ikke at det er et torturredskab? Samt hvorfor ikke bare en jordfold?

Fleur har fået mundkurv på, da græsset på den fold hun går på er vokset hende og foldmakkeren over ende. De går på den samme fold året rundt, som resten af året er nedbidt græs og ret kedelig og derfor suppleres med grovfoder.
Men her 1-3 måneder om sommeren, når græsset vokser godt, vokser der mere græs end de kan nå og spise.

Fleur er en nøjsom pony, som kan leve på en sten. Det havde været den mest optimale løsning og sætte hende på jordfold – men den løsning har jeg med vilje fravalgt.
Det havde ellers været det mest optimale og letteste i forhold til at styre hendes græs indtag.

Men Fleur er ikke en jeg lige kan flytte – der er 117 krav til opstaldning og stedet vi står nu er på alle måder perfekt. Når jeg søger opstaldning har jeg følgende krav:
– Medbringer eget foder
– Grovfoder ad libitum på fold og boks ( med i prisen eller tilkøbes )
– Ridebane på stedet med lys
– Nedbidt græsfold eller jordfold
– Alenefold eller max en en anden kammerat, gerne vallak
– Gode tur muligheder, hvor man kan komme væk fra asfalt
– Ingen tvungen døgnfold/okay med at jeg lukker pony ind/ud om sommeren som det passer mig
– Okay med at jeg lukker ind efter 1-3 timer på fold, om vinteren i møgvejr
– Ingen turnusordning, ind/udlukning skal være med eller til at betale sig fra
– Kort transporttid dvs max 15 min
– Pris jeg kan være med på og betale
– Ikke halm som strøelse

Når man kombinere alle de ting, så er udvalget af opstaldning bare ret begrænset – det er især kravet om alenefold eller max en foldkammerat, har jeg oplevet er det sværeste at få overholdt. Men det er bare vigtigt – hvorfor Fleur ikke lige kan passe i en løsdrift fx, fortæller jeg en anden gang. Hvis jeg skal  kunne få alle mine krav opfyldt, så er prisen også ofte en del højere end jeg kan være med på – og transporttiden længere end jeg ønsker.

Så derfor flyttes Fleur ikke nogen steder – fordi hun står et godt sted nu, hvor både hende og jeg stortrives.


Fleur sidste år i hendes sommer outfit med insektdækken, fluemaske der dækker hele hovedet og Greenguard mundkurv

Jeg kunne godt vælge at spærre folden af – sådan så de begrænses i adgang til græsset og fx stribegræsses. Det må vi opstaldere gerne gøre. Men det græs der så vokser op, det skal jo spises på et tidspunkt – og des højere græs, des mere kan hesten spise, des flere kalorier kan hesten indtage. Så derfor ser jeg det heller ikke som en optimal løsning.

Hvis jeg er bange for, at hun bliver for tyk og derfor har givet mundkurv på – hvorfor går jeg så ikke den ekstra længde for at finde et andet opstaldningssted hvor jeg går på kompromis med fx transporttiden? Det gør jeg ganske enkelt ikke fordi jeg har sluttet fred med at hvis Fleur bliver forfangen og skal aflives, så er det okay. Fleur fejler mange ting, hun har 117 ting der skal tages hensyn til, er lidt speciel på flere områder – så hun bliver hvor hun er. Og hvis hun så skulle blive forfangen og skulle aflives, så er det okay fordi hun så har trives indtil da og haft det godt.
Det er måske koldt og kynisk og se på det, på den måde – men hun skal ikke slæbes igennem et mange måneders forløb med en forfangenhed, ligesom hun heller ikke skal slæbes hen på et andet opstaldningssted,  for at minimere risikoen for forfangenhed. Fordi jeg har sluttet fred med at Fleur er en pony, der har oplevet en del på sin krop og har de skavanker hun har – så skal hun bare trives så længe hun er her og vi skal have det godt imens.

Mundkurven er ikke på længere end nødvendigt – måske får hun den af om 2 uger, måske får hun den af om 2 måneder. Det ved jeg ikke.
Min dyrlæge sagde på et tidspunkt, da vi snakkede om forfangenhed og tykke ponyer – at ” Jeg vil hellere at tænderne slides end en forfangen pony, tænderne dem kan jeg hive ud og hesten leve videre uden den bemærker det, forfangenheden er smertefuld, lang og hænger ved for evigt “. Det er også meget koldt sat op – men det er sandt. Heste lever fint med manglende tænder, efter fx at være blevet opereret for EOTRH. Imens forfangenhed er noget der giver ejeren dårlig nattesøvn, tom pengepung og evige spekulationer på om det mon bryder ud igen.

Hvis vi skal kigge på det fra en videnskabelig vinkel, så er der faktisk lavet studier på græsnings mundkurve.
Fx er der lavet det her studie hvor man bla. kiggede på adfærd – om det nu var, et tortur redskab som nogen mener.
https://thehorse.com/177303/grazing-muzzles-can-help-horses-lose-weight-without-impacting-welfare/?fbclid=IwAR1k4U7TVqmvE5vbltz7RWzcnO5HxB3DYGgLRUWlu291uumKfB94CO1bcgY

I studiet roterede ponyerne imellem at de havde mundkurv på i 24 timer, i 10 timer og slet ikke. Man fandt blandt andet at:
– Når ponyerne havde mundkurv på 24 timer, tabte de sig men fik ellers ikke nogen fysisk skade
– Ponyerne med mundkurv på udviste ikke streotyp adfærd eller anden frustration
– Ponyer uden mundkurv brugte mere tid på at groome hinanden, end dem med
– Ponyer med mundkurv på i 10 timer, hvilede sig mere end og græssede minde end de to andre grupper
– Ponyer med mundkurv på i 24 timer spiste mere end de hvilede
– Ponyer med mundkurv på 24 timer, havde større variation i høj og lav puls ( den ændrede sig )
– Der var ingen foreskel grupperne imellem, i deres spytprøver – hvor man undersøgte cortisol niveauet ( høj cortisol forbinder man med stress )

I den anden del at forsøget, ændrede man vilkårene og satte dem i løsdrift i flok og der fandt man
– Ponyerne med mundkurv på i 24 timer, tabte sig, imens de andre to grupper tog på – hvilket bla. kan skyldes, at heste overspiser, når de ved de bliver begrænset om lidt igen
– De gik alle sammen omkring 6,4 kilometer om dagen og opførte sig som en flok
– Ponyerne med mundkurv på 24 timer, stod mest stille – dem uden travede og galoperede mest
– Ponyerne uden mundkurv, grommede dem selv mest
– Ponyer med mundkurv på kunne ikke udføre hireaki adfærd som fx at bide – men hvem der dominerde ændrede sig ikke

Konklusionen på studiet blev at mundkurve ikke fremkalder stress eller påvirker frivillig motion, dog ændre det adfærd. Men at det kan være en god måde at få hesten til at tabe sig på og påvirkede ikke ponyernes velfærd.

Som supplement til studiet, så kan jeg læse flere der skriver rundt omkring på sociale medier, at deres hest fint kan gnubbe og indgå socialt på den måde når den har mundkurv på – især Greenguard udgaven, tillader dette.

Fleur groomer aldrig med andre heste, så den del er jeg ikke bekymret for. Men jeg ville så heller aldrig sætte hende i en flok hvor hun havde behov for at bide fra sig, så det er jeg også helt rolig med. Ligesom jeg, inden hun fik lov og gå med den uden opsyn på, tjekkede at hun kunne drikke med den på også observede jeg også, at hun også fint kunne spise grovfoder med den på.

Jeg håber at du nu ved mere om mundkurve og brugen af dem. At der er mange overvejelser bag og at det er noget, som man i videnskaben også har kigget på i forhold til trivsel.