Hvis der er en sætning jeg har hørt meget, så er det ” Jeg har haft hest i 30 år, så jeg ved mere om det end dig og videnskab! ” hvis jeg deler et link til et studie om et eller andet. 
Det er jo ingen hemmelighed, at jeg godt kan li’ videnskab – jeg synes det er spændende med studier, uanset om det omhandler studier på mennesker, heste eller hunde. Videnskab er – hvis udført korrekt, uden bias, det er nøgen viden uden personlige holdninger, men hvor man holder sig til fakta. Der vil altid være faldgruber i studier, men studier er det stadigvæk. Studier og videnskab kan være med til at aflive sejlivede myter, som mange holder fast i – nogen af dem er herunder.

Din hests hove flækker ikke, fordi de mangler vand
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22369538/ 
Der er tit opslag på Facebook henover sommeren med ” min hests hove flækker, hvad skal jeg gøre? “. Hvortil rådet lyder ” De skal have vand! “. Men studiet her fandt man at hovvæggen ikke suger vand – heller ikke efter flere timer i blød. Sålen fandt de, havde øget fugtighed efter 2 timer i vand. Der udover fandt man ikke foreskel på vandindholdet i heste hove der gik i konstant tørt miljø, vs heste der gik i konstant vådt miljø.
Men stadigvæk så insistere mange på, at når hovvæggen flækker så er kuren at sætte hoven i vand – selvom studiet her tydeliggør, at det ikke er muligt. Fx fordi ” Jeg har i 30 år sat hoven i vand og det fungere for mig, så det der passer ikke! “.
Hvis du ligger mærke til det, så er der også altid folk med problemer med hove der flækker – selvom vi har haft en meget våd sommer, eller problemer med hove der flækker, selvom det er en anden årstid.

Sukker gør ikke børn hyperaktive
Det kunne også være den her, som godt nok ikke handler om heste – men en sejlivet myte omkring børn.
Mange tror at børn bliver hyperaktive af sukker, men det er slet ikke tilfældet. Sukker betyder intet.
https://www.mortenelsoe.com/blog/sukkeroghyperaktivitet
” Når hverken børn, forældre eller forskere på forhånd vidste hvilke børn, der fik sukker og hvilke der fik placebo (kunstigt sødemiddel), så man ingen effekt af sukkerindtagelse, hverken på børnenes adfærd eller kognition.  “
Man fandt altså faktisk ud af, at det var forældrenes adfærd og måde og se børnene på der gjorde en foreskel – de mente at børnene var hyperaktive pga. sukker, forældrene opførte sig anderledes omkring børnene når de troede de havde fået sukker og dermed producerede de selv  “hyperaktive børn”.
Så nej – din 5 årige bliver ikke en der kravler på væggene af og få en is, inden sengetid. Men myten er sejlivet og man kan ofte møde ” Min dreng bliver totalt overgearet af sukker, så det ved du absolut intet om! “. Selvom det faktisk er et område, der er undersøgt ret grundigt og man ved, at sukker ikke har noget og sige.

Måske du bruger ledtilskud til din hest? 
http://extension.msstate.edu/publications/equine-joint-supplementation-does-it-really-work
I 2012 viste en undersøgelse fx at 63 procent af de adspurgte i undersøgelsen, brugte et ledtilskud til heste. Tilskud er generelt meget udbredt og bruge – 77 procent af de adspurgte brugte mindst et tilskud. 35 procent for at fremme perfomance, 34 procent for at forebygge eller behandle ledproblemer.
I en anden undersøgelse, kiggede man på indholdet af 23 glucosamin ledtilskud og man fandt faktisk at 13 af de 23 tilskud, indeholdt mindre end af det aktive stof, end angivet på produktet. 3 af produkterne indeholdt under 30% glucosamin og et enkelt af produkterne, indeholdet slet ikke noget glucosamin selvom det var et tilskud der reklamerede med det. Dosis på de undersøgte ledtilskud varierede også meget – alt fra 1800 til 10.000 mg pr. dag. Der er ikke nogen standard dosis på glucosamin – men et studie fandt en dosis på omkring 10.000 mg pr. dag relevant. Men hvis man skulle kigge på indholdet og dosis af de undersøgte produkter i undersøgelsen, så ville kun to produkter give en høj nok dosis glucosamin når man kiggede på dosis i kombi med reelt indhold af glucosamin.
Sådan over all set, så er der ikke megen bevis på effekt af diverse ledtilskud virker – heller ikke til mennesker. Der er lavet et, hvor der blev sprøjtet direkte i leddet, men det er ikke lige det, som de fleste har adgang til eller bruger. En faldgrube ved mange studier om ledtilskud er også, at de der skal undersøge foreskellen ved hvem der har fået det rigtige og hvem der har fået placebo – og dermed er kan være præget af dette.
Alligevel, trods der virkelig er dårlig evidens for ledtilskud så møder jeg tit sætningen ” Jeg kan se en tydelig foreskel på min hest efter den er begyndt og få det, så det er noget bavl at det ikke virker! ”

The caregiver effect – vi bilder os ind, at noget er blevet bedre/har gjort en foreskel
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23113523/
Det er kendt i videnskaben, at vi mennesker kan forpure resultatet af ting. Hvis vi inderligt ønsker og se en foreskel, har en bagtanke fx er producent af et produkt og derfor ønsker og se en foreskel – så ser vi den også, selvom den ikke er der. Eller hvis vores hest har det dårligt fx er halt, så ser vi en bedring selvom der ikke er nogen.
I studiet her undersøgte man halthed ved hunde. Alle hundene var i behandlings forløb med med placebo medicin. 39,7 % af gangene så ejerne at deres hunde havde mindre halthed/havde det bedre end tidligere – selvom det ikke var tilfældet. 44,8% af gangene så dyrlægerne at hunden gik bedre – selvom det ikke var tilfældet. Ud af 58 hunde, bevægede 5 sig bedre, 7 bevægede sig værre og 46 gik uændret. Dette var målt før, under og efter, med sensor – altså gjort på en måde, så man med fakta vidste hvordan hundene reelt bevægede sig og om det havde ændret sig.
Så – vi er egentligt ikke til at stole på, når det kommer til hvad vores egne øjne ser – fordi vi ser det vi selv ønsker og se. Så hvis vi ikke er realistiske men fx inderligt ønsker at hesten eller hunden har fået det bedre og ikke skal ende ud i en aflivning, så er det også det vi ser, selvom det ikke er tilfældet at noget er bedret.

Videnskab er kedeligt – vi vil hellere tro på en god historie
Jeg ved godt videnskab er noget keeeedeligt noget, det er tørt stof. Vi mennesker har en tendens til at vi hellere vil tro på en god historie, noget der er godt fortalt end videnskab – videnskabelige artikler kan være noget så tørre og læse, der er heller ingen historie med, heller ikke nogen “det har fungeret godt for mig!” anekdote. Det ved man også via studier – det med at vi tror mere på en der kan fortælle en god historie omkring noget – et produkt der fungerede godt for dem fx, end vi tror på en videnskabelig artikel.

Det at vi ikke vil se fakta i øjnene, bliver nogle hidsigpropper som siger ” jeg har haft hest i 30 år og ved bedre end dig! ” er også undersøgt i stor stil. Det er noget psykologisk i os, der gør at vi langt hellere vil få tingene til at passe ind i vores verden – end indrømme at vi har været forkert på den. Det er en del lettere og få tingene til at passe ind, end at se i øjnene at fx det ledtilskud man giver sin gamle hest faktisk ikke har effekt og ikke forlænger dens levetid eller blødgør levetiden imens den er her.

Tit så låser vi os også fat i fx at det var vandet der gjorde, at hestens hovvæg ikke længere flækkede – selvom der er 117 andre ting er nok har spillet ind og gjort, at hestens hovvæg ikke længere flækker, end vand som vi via studiet fx ikke bliver suget af hovvæggen. Vi ser kun den ene mulighed, stirre os blind på det – og udelukker alle andre muligheder, selvom mange ting tit er en kombination af mange tilfældige sammenfald, som giver det endelige resultat.

Bullshit og pseudo videnskab
Omkring hele det her med videnskab vs myter og bullshit kan jeg virkelig anbefale podcasten ” Detox din hjerne ” – som godt nok omhandler mad myter, opdragelse og andet i den stil med mennesker. Men mange ting kan der drages parraleller til. Eller podcasten ” Et åbent sind ” som handler om konspirationsteorier, fake news og meget andet imens podcasten forsøger at lære os at tænke kritisk. Hvad er fakta og hvad er pseudo viden?

Til slut vil jeg dele et screenshot fra Morten Elsøses Facebook, han er bla. manden bag ” Detox din hjerne ” og uddannet i Cand.scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi. Det er igen noget der omhandler produkter til mennesker – men kan let overføres til heste og de produkter, ting, foder vi dagligt støder på reklamer og andre ting fra.

( forside billedet er taget af Tine Bjørnø )