Vi er sikkert mange der kender sangen ” Der bor en bager i Nørregade “, hvor linjen ” har du penge så kan du få, har du ingen så må du gå! “. Den sætning er ret rammende for mange ting i livet, men især for hesteverdenen.

Det er ingen hemmelighed at hesteverdenen er dyr og begå sig i.
Uanset om det drejer sig om man er hobbyrytter eller om man er stævnerytter, bare det har noget med heste og gøre.

Penge sætter en grænse for hvad du kan, om vi vil det eller ej. Jeg ville virkelig gerne en masse ting både med min pony eller fx hvis jeg skulle være så heldig, at have penge til og købe en ny hest når min pony ikke er her mere. Men med en gennemsnitlig indkomst, så er det bare begrænset hvad der er råd til. Jeg har endda hest i den “billige” ende så og sige, da det er på Fyn og det er et sted uden ridehus og uden fuldpas. Men selvom det er i den billige ende, så er det stadig en stor udgift hver måned i forhold til min løn.

Hesten skal også have foder, smed, dyrlæge, ind imellem nyt udstyr til dig selv eller den – så er der sadelmager, behandler og hvad der ellers kan bruges penge på. Vil du være noget med musikken, vil du starte stævner, så koster det også – og des større stævner, des dyrere er det. Undervisning koster. Alt koster – det er en stor udgift hver måned.

Fordi min indkomst er ganske gennemsnitlig og jeg har andre ting og betale udover min pony, skal jeg også gerne erkende at hvis min pony skulle stå med tarmslyng og kræve operation eller et brækket ben der krævede operation – så har jeg ikke penge til det. Jeg vil for det første ikke byde hende at skulle igennem det, for det andet så er det ganske enkelt bare for mange penge at skulle af med. Især med en usikker prognose bagefter. Min pony er ikke forsikret og kan på nuværende tidspunkt kun blive det med 117 forbehold – det sætter selvfølgelig sine begrænsninger. Det er altid let og være bagklog og tænke det skulle have været gjort, men det kan der ikke gøres noget ved nu – ligesom mange heste bare ikke kan forsikres fx pga. alderen, får en forsikring med så mange forbehold at det kan være ligemeget, eller alt muligt andet.

At jeg ikke vil ofre en operation for tarmslyng betyder ikke, at min pony ikke får dyrlæge når der er behov for det – det betyder bare, at jeg ikke vil bruge større mængder penge på fx en tarmslyngsoperation.

Når jeg siger det: at jeg ikke er villig til at bruge hele min opsparing ( og/eller penge jeg ikke har, men så fx ville skulle skylde væk ), på min pony så kan det godt dele vandene. Penge er et tabu og noget vi danskere er meget dårlige til at snakke om, vi er meget private om det. Men det er noget jeg synes vi skal blive meget bedre til at snakke om!

For mig og se, så er det helt okay at sige godnat til en hest, fordi man efterhånden er løbet tør for penge til fx udredning af den – at sende den videre, til en ukendt skæbne når den ikke er udredt er der for mig ikke noget barmhjertigt i, nærmere det modsatte. Eller som mig, at vide at nogle ting der vil koste en vis del penge, det skal hesten bare ikke igennem for det er der ikke penge til.

Skal man så anskaffe sig en hest hvis man ikke har 50.000kr stående der står hest på? Eller er grænsen 100.000kr som et langt udredningsforløb godt kan løbe op i? Er det mængden af penge på en gang man vil ofre eller mængden af penge over en årrække man vil ofre der er mere rigtig? For mig er der ikke nogen specefik grænse for hvor mange penge man skal have på kontoen, få i løn om måneden, ville bruge på udredning eller ville forgælde sig for, for at eje en hest.
For mig handler det mere om, at man ved hvad det at have hest indeholder og at man vil hesten det bedste og behandler den ordentligt imens den er her – ligesom man vil en hund, kat eller andet kæledyr det bedste og behandler dem ordentligt. Men når vi snakker kæledyr, så har folk ikke den samme betænkning ved at man fx ikke vil ofre 20.000 kr på ens kat – men hvad er foreskellen på katten og hesten? Hvorfor er den ene mere værd i folks øjne og ofre penge på end den anden? I mine øjne er der ikke foreskel og for begge to, så er det okay at sige stop til ikke og ville bruge flere penge.

Hvor mange penge jeg vil bruge har også noget og gøre med, hvad det er jeg står med. Min pony fejler 117 ting i forvejen, hun er 16 år, semi pensionist i og med hun kun bruges til tur og hun har gjort det godt indtil nu og været ude for en del. Det spiller også ind på, at jeg ikke vil forgælde mig, kaste 40.000kr efter hende eller æde en stor del af opsparingen. Hvis hun var en frisk hest på 6 år med fremtiden foran sig og ingen anden sygdomshistorik, så så jeg nok anderledes på det.

Nogen er heldige og have familie og mand der støtter dem og bidrager økonomisk. Det har jeg ikke – og det er også helt okay, jeg klandre hverken min familie eller kæreste for ikke og bidrage til hest. De har også bare en gennemsnitlig indkomst og alle mulige andre ting at bruge penge på. Min pony er min hobby, min interesse, valg og ikke deres.

Man siger at penge ikke gør lykkelig – men at have en mange af dem, ville give en del færre bekymringer! Jeg har de penge jeg har hver måned og udover hest, så er der bare andre ting der også skal være penge til. Så som det ser ud, så har jeg heller ikke penge til at have en hest et dyrere sted, få undervisning flere gange om måneden, deltage i stævner hver måned og andre luksus ting – det er min indkomst bare ikke gearet til, når jeg også skal betale andre ting.

Det er dyrt og starte stævner og ville noget med sporten – hvis du har pengene til det så har du har bedre mulighed for undervisning, råd til bedre heste, kan opstalde et sted med bedre faciliteter, du kan deltage i flere stævner. Mulighederne er flere.
Bare det at starte til et D stævne en weekend ville for mig koste 4 x startgebyr ( koster 80-100 kr pr. start ): 2 starter lørdag og 2 søndag = 360kr, så er der medlemskab af klub – den billigste på Fyn er 300 kr, så er der d licens det er 250 kr.
Det er 910 kr – oven i kommer leje af trailer til 500 kr, så ender vi på 1410kr for at starte stævne en weekend. Plus benzin og evt penge til en chauffør hvis du ikke har en venlig bekendt der vil kører.
Der er mange hobbyryttere der starter få stævner om året – og dermed bliver d licens, trailerleje og klubmedlemskab en dyr fornøjelse og gør de få starter, til en dyr omgang. Det kan ikke rigtigt betale sig med d licens og klubmedlemskab fordi man ikke får det brugt mere end 1-3 gange på et år, så udgiften jævner sig ikke ud.
Det er bare for et D stævne – vil man starte højere klasser, vil noget mere så bliver det endnu dyrere med dyrere startgebyr, overnatning og opstaldning. Oven i en i forvejen dyr sport.

Er jeg misundelig på folk med flere penge imellem hænderne end jeg? Ja ind imellem er jeg. Men jeg er stadig glad for mit liv som det er.