Jeg har som mange andre brug den sidste uges tid på at se dressur – rigtig meget dressur! Fra klokken 11 om formiddagen til kl. 20 om aftenen. Min kæreste forstod ikke hvorfor jeg gad og sidde inde i godt vejr og kigge på det hele dagen. Men sådan er det jo at kunne li’ noget – så kan man få lang tid til at gå med det!

Som altid så har dressur i fjernsynet fået mange folk op ad stolene og mange folk igang med at kommentere på fx Facebook.

Og jeg kan ikke lade være med at tænke når jeg læser diverse kommentarere og indlæg; skal man enten være for eller imod?

Det virker til at enten så synes man at ridningen der blev vist til VM var grim, grum, ikke har noget med velfærd og gøre, er hårdhændet, går imod alt hvad man ved om dressur – i det hele taget, intet godt og sige om det, nogen ender endda med ordet ” mishandling “.
Eller også, så mener man at de der har noget negativt og sige, skal tie stille – fordi selvfølgelig ville hestene ikke gøre noget, hvis de blev tvunget til det. Og at folk der ikke selv kan ride på det niveau, skal lade være med og kommentere og have en mening om hvad topryttere gør – det ved hobby ryttere ikke en dyt om. For ridningen er flot og rytterne gør det så godt alle sammen!

Men – jeg savner i den diskussion nogle nuancer. Jeg savner nuancer fra begge sider – jeg savner at der ikke går skyttegravskrig i den, jeg savner at folk ikke bliver personlige, både fra den ene eller anden side.
Jeg savner, at man ikke skal dømmes som Lille Lise fra rideskolen der ikke ved en dyt hvis man har noget negativt og sige og omvendt, så savner jeg at man ikke dømmes som roll kur fortaler og tåbe, fordi man har noget positivt at sige om dressuren.

Når jeg har siddet og kigget på ridningen, så har jeg både kunne se negative og positive ting. Jeg har set ridning jeg synes var mindre køn, som jeg synes var for hårdhændet og hvor jeg synes at hesten ikke bar præg af at se komfromtabel ud. Jeg har også set ridning, hvor jeg så massere af positive ting; en dejlig let hånd, en hest der står flot fortil, bevæger sig let over jorden, en rytter der sidder flot.

Vi skal kunne tåle at hører om de mindre gode ting – men vi skal også være gode til, at tale om det på en god måde!
Vi der sidder ude bag ved skærmen, aner ikke hvad der går igennem rytterens hoved imens de rider. Vi ved ikke hvad rytteren gør sig af tanker om ridtet og i det hele taget hvad baggrund der er for det hele. Måske hesten er træt? Måske rytteren er præget af varmen? Måske hesten synes omgivelserne er lige spændende nok? Ingen ved det.

Så vi skal stoppe med at hakke hårdt ned, med grimme ord på den ridning vi ikke kan li’ – men vi skal stadig snakke om det, bare på en konstruktiv måde. Fx – ” jeg brød mig ikke så meget om xx ridt, munden var en del åben hele vejen igennem programmet og hesten så anspændt ud hele vejen “.

Men – når man så kan se det negative – så husk og se det positive! Jeg kan sagtens sidde og se et ridt og tænke; ” Argh, det der fungere ikke, det er jeg ikke lige vild med ” – men samtidig se noget positivt et andet sted. At en øvelse ikke er særligt god, men en anden ting er god – så efter sætningen med det man ikke bryder sig om, kan man fremhæve det, man synes godt om – så det hele ikke bliver en sur omgang.

Generelt synes jeg også at den ridning det var mest hårdhændet, ikke særligt elegant og se på, som generelt bare ikke fungerede, den blev også trukket ned og endte i bunden. Selvom der altid er plads til forbedringer – også i toppen, så synes jeg at de der endte i finalen, var de der skulle i finalen.

Det er det jeg synes mangler – jeg synes der mangler, at man kan se tingene fra flere vinkler – at man kan se både det positive og negative ved et ridt. Jeg ved fra da jeg selv startede stævner, at der altid var både positive og negative ting ved det program jeg lige havde redet og altid noget og forbedre.

Vi mangler at man kan se det fra den anden persons vinkel, den man er uenig med. Vi mangler, at det ikke er enten eller. At man enten er for eller imod. At det enten er mishandling det hele eller også at der slet ikke er nogen problemer og alt er skønt.